-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Når foreningen vokser, skal medlemmernes indflydelse følge med -

Danske Idrætsråd & Samvirker sætter fokus på fremtidens foreningsdemokrati

"Når idrætsforeningerne bliver større, risikerer medlemmerne at komme længere væk fra indflydelsen. Derfor skal vi ikke kun beskytte foreningsdemokratiet – vi skal udvikle det, så det fortsat er nært, levende og tilgængeligt betoner formand Jørn C. Nielsen, Danske Idrætsråd & Samvirker (DIS).

Tendensen er i de senere år klar - de store foreninger bliver større og små forsvinder. En ny undersøgelse fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på SDU og Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) understøtter bekymringen. Undersøgelsen viser, at foreningsdemokratiet overordnet har det godt, men også at unge og medlemmer i store foreninger deltager mindre i det demokratiske liv og i mindre grad oplever, at de ved, hvordan de kan få indflydelse.

I Danske Idrætsråd & Samvirker er vi optaget af, at Idrætten ikke må blive professionel i organisationen – og passiv i medlemsdemokratiet

Den store strukturelle udvikling er vigtig:

• Flere medlemmer samles i større foreninger.
• Store foreninger får større administrativ og strategisk kapacitet.
• Men afstanden mellem medlem og beslutningstagere vokser.
• Medlemmet kan lettere blive kunde, bruger eller deltager frem for medskaber og medejer. 

En stor idrætsforening er ikke nødvendigvis et demokratisk problem. Men størrelse uden nye demokratiske strukturer kan blive det.

Undersøgelsen er ret markant her:

                                                                          Små foreninger                                                                                                              (<50)

        Store foreninger (500+)

Deltager årligt i medlemsmøder

91%

53%

Ved, hvordan de kan få indflydelse

96%

66%

Har mod til at sige deres mening

92%

62%

Derfor handler medlemsdemokrati ikke kun om, hvor mange der møder op til generalforsamlingen. Det handler også om, hvorvidt medlemmerne oplever og kan sige:

• Jeg ved, hvordan jeg kan få indflydelse.
• Jeg har mod på at bruge min stemme.
• Jeg oplever, at nogen lytter.
• Jeg kan få indflydelse tæt på min hverdag.
• Jeg kan engagere mig uden nødvendigvis at sidde i en bestyrelse. 

Demokratiet skal ikke kun foregå én gang om året i et klubhus. Når foreningen vokser, skal medlemmernes indflydelse følge med.

Og unge er ikke nødvendigvis mindre demokratiske – de deltager bare anderledes.

Medlemsdemokratiet skal kunne mærkes hver uge på banen, i hallen, på holdet og i fællesskabet. Derfor er værdidialogen i foreningen et centralt område.

Derfor foreslår Danske Idrætsråd & Samvirker tre konkrete veje til både at beskytte og udvikle medlemsdemokratiet:

1. Et nationalt udviklingsprogram for foreningsdemokrati

Et program, der hjælper særligt store idrætsforeninger med at udvikle deres demokratiske organisering.

Fokus kunne være:

• medlemsinddragelse
• unge
• lokal nærhed
• repræsentation
• digitale muligheder
• frivillighed og demokrati
• bestyrelsesudvikling

1. Et "demokratitjek" for voksende foreninger

Når en forening vokser markant, bør den kunne teste:

• Kender medlemmerne deres muligheder for indflydelse?
• Føler de sig hørt?
• Hvor mange deltager?
• Hvem deltager ikke?
• Er unge repræsenteret?
• Hvor lang er afstanden fra medlem til beslutning?

Ikke som kontrol, men som et udviklingsredskab, som i øvrigt er en del af DIS’s nyudviklede bestyrelseskompas.

1. En ”demokratisk udviklingsplan” ved større organisationsændringer

En demokratisk konsekvensvurdering bør derfor være en naturlig del af større fusions- og organisationsprocesser og spørgsmålet ikke kun være:

Hvordan får vi økonomien og administrationen til at fungere? men også:

Hvordan sikrer vi nærhed, fællesskab og medlemsindflydelse, når organisationen bliver større?

En demokratisk konsekvensvurdering bør være et vigtigt fokus i fusionsprocessen.

Vækst er en styrke. Vi skal ikke bremse idrætsforeningernes vækst – men sikre, at demokratiet kan følge med. For en stærk forening måles ikke kun på, hvor mange medlemmer den har, men også på, hvor mange medlemmer der har mulighed for at få indflydelse, siger Jørn C. Nielsen."

Venlig hilsen / Best regards

Jørn C. Nielsen

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Et opråb fra Danske Idrætsråd og Samvirker:
Kommunernes økonomi vokser – men foreningslivet halter bagefter
De første måneder af den nye byrådsperiode er i fuld gang. Det er nu, de politiske prioriteringer for de
kommende års kommunale budgetter bliver fastlagt.
Kommunernes samlede driftsudgifter er i perioden 2009–2024 steget med ca. 57 % – fra omkring 270
mia. kr. i 2009 til 425 mia. kr. i 2024. Kilde: Danmarks Statistik

Men udviklingen på folkeoplysningsområdet – som danner grundlaget for støtten til det frivillige
foreningsliv – har ikke fulgt med.
Folkeoplysning – en investering i fællesskab og sundhed
Folkeoplysningsområdet reguleres af Folkeoplysningsloven og omfatter kommunal støtte udover til
aftenskoler – støtte til idrætsforeninger, spejdere m.fl.

Støtten ydes blandt andet gennem:
 Aktivitets- og medlemstilskud
 Lokaletilskud
Hvortil kommer anvisning af kommunale faciliteter m.m. Ordningen skal sikre, at alle – uanset
økonomisk baggrund – har mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber.
Faldende tilskud trods voksende budgetter
Udviklingen i tilskuddene viser et klart fald:
Aktivitets- og medlemstilskud til folkeoplysende foreninger
 2007: 535 mio. kr.
 2024: 440 mio. kr.
Kilde: Videncenter for Folkeoplysning

Det svarer til et nominelt fald på 95 mio. kr. – svarende til knap 18 %. Reelt er faldet endnu større, når
der tages højde for inflation og stigende udgifter.

Lokaletilskud til folkeoplysende foreninger
 2007: 957 mio. kr.
 2024: 810 mio. kr.
Kilde: Videncenter for Folkeoplysning

Det svarer til et nominelt fald på 147 mio. kr. – og et endnu større fald i faste priser.

Samtidig oplever foreningerne stigende udgifter til energi, vedligeholdelse og faciliteter, hvilket
yderligere presser økonomien.
”En skæv prioritering”
Ifølge formand Jørn C. Nielsen fra Danske Idrætsråd &amp; Samvirker bør udviklingen give
anledning til politisk selvransagelse:

”Vi kan konstatere, at kommunernes samlede økonomi er vokset markant gennem de seneste 15 år.
Alligevel ser vi, at støtten til det lokale foreningsliv reelt er faldet. Det er en skæv prioritering,” siger
Jørn C. Nielsen.
”Foreningerne løfter en kæmpe samfundsopgave. De skaber trivsel, sundhed, integration og forebygger
ensomhed – ofte drevet af frivillige kræfter. Når tilskuddene udhules, risikerer vi højere kontingenter og
færre muligheder for børn og unge.”
Han peger samtidig på, at mange foreninger oplever stigende udgifter til energi, vedligeholdelse og
faciliteter, hvilket yderligere presser økonomien.
En klar opfordring til de nye byråd
Danske Idrætsråd &amp; Samvirker opfordrer landets nyvalgte byråd til at prioritere folkeoplysningen i de
kommende budgetforhandlinger.

”Hvis vi ønsker stærke lokalsamfund og sunde fællesskaber, kræver det, at vi investerer i dem.
Folkeoplysningen er ikke en udgift – det er en langsigtet investering i sammenhængskraft og velfærd,”
understreger Jørn C. Nielsen.

De kommende måneder bliver afgørende for, hvilken retning kommunernes prioriteringer tager – og
hvilken rolle foreningslivet får i fremtidens lokalsamfund.
Jørgen C. Nielsen
DIS
Danske idrætsråd &amp; samvirker

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

BORGERINDDRAGELSESPLATFORM FOR GULDBORGSUND KOMMUNE.

Guldborgsund kommune har lavet en elektronisk mulighed for at man som borger kan komme med input

til kommuneplan. Her kan man skrive løs om alt hvad man går og tænker på af gode ideer. Så nu er det

bare med at komme i gang

www.sammenom.guldborgsund.dk